debat

Minksag viser stor foragt for folkestyret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Bjarne Ulvmose,Fjembhedevej 16, Præstbro, 9330 Dronninglund, bjarne@ulvmose.dk

MINKSAG:Man undrer sig over, at Mette Frederiksens regering findes endnu.

Beslutningen om lovbruddet blev angiveligt truffet i covid-19-koordinationsudvalget:

- Statsministeren, der vel er ”klædt på” af hendes departementschef - et af de lyseste juridiske hoveder, håndplukket fra Justitsministeriet.

- Sundheds- og ældreministeren, journalist, der vel er ”klædt på” af hans departementschef - også en særdeles begavet jurist.

- Justitsministeren, selv Ph.d. i jura og adjunkt ved Københavns Universitet, hvor han underviser i forfatningsret (bl.a. Grundloven).

- Finansministeren, cand.scient. pol., der råder over eget kontor, der varetager rådgivning om juridiske spørgsmål.

- Udenrigsministeren, Master i Public Administration (offentlig administration i USA), der vel er ”klædt på” af departementschefen Lars Gert Lose der er cand. scient. pol.

- Erhvervsministeren, cand. scient. pol. med departementschef Michael Dithmer, cand. scient. pol.

- Kulturministeren, bachelor i kultur- og sprogmødestudier, ”klædt på” af departementschef Dorthe Nøhr Anderesen, cand. scient. pol.

- Fødevareministeren, kursist fra LO-skolen, er ikke nævnt som medlem af koordinationsudvalget, så han bliver udpeget til at være den ”praktiske gris’”og prügelknabe - hvor smagløst!

Alle ministrene har skrevet under på, at de vil overholde Grundloven (justitsministeren oven i købet med billede på ministeriets hjemmeside!).

Jeg tror simpelthen ikke på, at ikke ét af alle de disse kloge hoveder har været klar over, at deres beslutning var i strid med Grundloven! Og minsandten; efter at man offentligt indrømmer, at man er i gang med at forbryde sig mod Grundloven, fortsætter man forbrydelsen - og sætter oven i købet livgarden ind!

Jeg siger ikke, at beslutningen om slå minkene ned var forkert, men måden, beslutningen blev gennemført, demonstrerer en sådan foragt for folkestyret, at det er mig uforståeligt, at Folketinget ikke har fyret hele bundtet og stillet dem for en rigsret!

Politikerne har før skuffet mig, men jeg skriver det her i vrede!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.