EMNER

Stor forandring af en person begynder i det små - indefra

STRAF: Vi tæmmer dyr og giver hunde et godt adfærd ved at rose og belønne. Vi mennesker har det noget ringere. Vi dømmes, straffes og fængsles. Den tænksomme freelancejournalist Carsten Korsar skrev (2.12.) under overskriften "Stadig flere fanger og fængsler" om forbrydelser og straf, om retssikkerhedens udvikling i Danmark, han sætter spørgsmålstegn ved. Det er lidt indviklet eller groft forenklet, at stadig flere og voldsommere forbrydelser skal udløse stadig strengere straffe. Er det ikke behandlingsdomme, vi må efterlyse? Carsten Korsar henviser bl.a. til udviklingen i det kriminaliserede USA, der efterhånden kendetegnes ved, som han siger, "at de velbjærgedes modtræk bliver en forskansning i deres villakvarterer omgærdet af hegn og mure, bevogtet af flere vagter og konstant overvåget af utallige kameraer døgnet rundt". Befolkningen kræver det, og den danske regering føjer os. Vi skal nok få klippekort til både færdselsforseelser og kriminelle handlinger, der begås. Streng, strengere, strengest. Folkets røst bliver hørt på Christiansborg, hvis der røres ved dagpengene, når hastigheden på motorvejene ønskes speedet op, hvis forbrydelse og straf ikke opfattes retfærdigt, og når antal af flygtninge og asylansøgere skal begrænses. Bertel Haarder, minister for flygtninge, indvandrere og integration, står til at indkassere flere kasser øl til jul for et politisk væddemål, han har indgået, om nedbringelse af uvelkomne mennesker i dette land. Piben har fået en anden lyd i det danske samfund, vi er blevet cool. Men er det et ubetinget gode for os med denne unuancerede, hårdt slående og rammende form for holdning og ledelse af tingene? Hvis justitsminister Lene Espersen ellers læser med på siden, må hun godt få noget at tænke over i julen. Det drejer sig om behandling - i fængslerne. Pastor Henning Olsen ved Østervrå Baptistkirke har fortalt til pressen, at en livstidsfange er gået hen og blevet åndelig vejleder i Kumlaanstalten, som er Sveriges mest berygtede fængsel. Bag de tykke mure er der for nylig bygget et kloster, der ledes af et broderskab blandt de indsatte. Truels Bernhold, en rigtig ildsjæl og præst i den lutherske kirke i Sverige er ansat af kriminalforsorgen som kloster- og retrætepræst med speciale i åndelig vejledning. Henning Olsen er stærkt optaget af resultaterne, efter sit frivillige fængsels- og klosterbesøg, om den forvandling langtidsfanger oplevede, når de gennemgik en 30 dage lang retræte med åndelige øvelser, meditation, eftertanke, selvransagelse og åndelig vejledning. Da evangeliet er for alle Guds artige og uartige børn, skulle pastor Henning Olsen næsten tilbydes at arrangere en tilsvarende retræte i et dansk fængsel som fælleskirkeligt projekt. Pastor Henning Olsens initiativ fortjener i det mindste berettiget opmærksomhed. Vi gør nemlig klogt og ret i at tænke, som Henning Olsen gør og ved at forholde os til Gud, som en levende virkelighed, der kan ændre ved mange ting i dette land - og ved fanger i et fængsel. Generelt må vi erkende: Hvis vi er åbne, kan vi åbne andre. Vil vi lave om på noget i hjem, skole, kirke og arbejdsplads og i samfundet som sådan, må vi begynde med at lave om på noget i os selv -altså holdningsbearbejdning. Hvis vi altså vil forandre en kriminel løbebane og tankegang til en ikke-kriminel, ændre et dårligt adfærd til et godt, må vi kaste håndklædet i ringen og bruge andre metoder og løsningsmodeller end de kendte: Vold avler vold, had had osv. osv. En stor forandring af en person begynder i det små. Indefra.