Stor forskel på skolekarakterer

Hitliste over alle Nordjyllands skolers klogeniveau

NORDJYLLAND: Når sidste besøg ved det grønne bord er overstået, er der stor forskel på, hvad der står nederst på nordjyske skoleelevers eksamensbeviser. Sidste sommer varierede de 146 nordjyske skolers samlede karaktergennemsnit for eleverne i 9. klasse fra 9,05 til 6,84, viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet. Det er Sct. Mariæ skole i Aalborg, der topper listen. Næst efter kommer to andre privatskoler, Klostermarkskolen i Aalborg og Vesterbølle Efterskole i Aalestrup. Højest placerede folkeskole er Gærum skole ved Frederikshavn, hvor gennemsnittet blev 8,63. Det udløste en fjerdeplads på den nordjyske "hitliste". Lavest blandt folkeskolerne ligger Sønderbro skole i Aalborg med 7,12 i karaktergennemsnit. To private skoler i Hobro, Thorsgaard Efterskole og Hobro Efterskole, ligger allerlavest. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er glad for, at karaktergennemsnittene kommer frem. Selv om tallene ikke giver den endegyldige sandhed om en skole, kan forældre, der står foran at sende deres børn i skole, bruge den som grundlag for en sammenligning mellem og en dialog med flere naboskoler, mener hun. - Samtidig håber jeg, at kommunerne automatisk går ind og tager hånd om de skoler, der ligger lavt, siger Ulla Tørnæs til NORDJYSKE Stiftstidende. Formanden for forældresammenslutningen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, fraråder til gengæld forældrene at bruge tallene: - De giver et øjebliksbillede af en enkelt, nu forhenværende elevårgangs standpunkt. Hvis forældrene vil danne sig et indtryk af forskellige skoler, bør de meget hellere studere deres målsætning og besøge skolerne, siger forældreformanden. NORDJYSKE Stiftstidende har i en meningsmåling spurgt de nordjyske skoleledere, hvorfor de mener, at deres skole ligger placeret, som den gør. Den årsag, flest skoleledere angiver, er lærernes kvalifikationer. Det overrasker umiddelbart formanden for de nordjyske skoleledere, Sinne Pedersen fra Frederikshavn. Men forklaringen på skoleledernes synspunkt kan, siger hun, være, at ikke alle lærere de seneste år er blevet efter- og videreuddannet godt nok inden for deres fag: - Nye love om ændrede undervisningsmetoder, teamsamarbejde og meget andet har gjort, at skolerne har måttet bruge rigtig mange kræfter på at ruste lærerne til disse nye pædagogiske udfordringer. Med de begrænsede midler, der er til rådighed, har ikke alle kunnet prioritere efteruddannelsen på det indholdsmæssige så højt, som man burde, siger Sinne Pedersen. Se flere detaljer om Deres lokale skoler under lokalrubrikken her på portalen samt under emnet tema