EMNER

Stor forventning til Chiracs afgang

BRUXELLES:Den franske præsident Jacques Chiracs forventede afgang ved valget i 2007 skaber store forventninger i EU. Han betragtes som en stor sten i vejen for at gøre noget ved den grundstødte forfatningstraktat, der blev nedstemt ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland for et år siden. Ved EU-topmødet i Bruxelles fredag fik Tyskland til opgave at lave en plan for, hvad EU stiller op. Det skal ske i løbet af det tyske formandskab i juni 2007, og senest når Frankrig er EU-formand i slutningen af 2008 skal der træffes beslutninger i sagen. Uden at det klart fremgik af topmødekonklusionerne afventes Chiracs afgang. På et pressemøde blev han spurgt, hvorfor han selv tror på, at forfatningsproblemet kan løses inden to år. - Det ligger i den menneskelige natur, at ingen blokering varer for evigt, sagde han uden at betragte sig selv som en blokering. Samtidig benyttede Chirac sit pressemøde til at gå stærkt i rette med den franske nejfløj ved folkeafstemningen i 2005. - Det er dårligt at lyve, konstaterede Chirac med henvisning til de nejsigere, der lagde hævd på at kunne få en bedre traktat som en plan B efter et fransk nej. Også Chirac pointerede, at EU-samarbejdet efter hans mening ikke fungerer, som det skal på basis af den nuværende Nice-traktat. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde, at EU godt kan udvides uden en ny traktat, men at rammerne ville blive bedre med en ny traktat. Han kunne i øvrigt godt undvære ordet forfatning i traktaten. Tidligere statsminister og nuværende europaparlamentariker Poul Nyrup Rasmussen (S) mener også, at “traktat” er tilstrækkeligt. Han er også enig i, at præsidentvalget i Frankrig har stor betydning. - Chirac kan ikke bevæge sig nu, hvor der allerede er valgkuller i Frankrig, siger Nyrup. I Storbritannien, Frankrig og Holland kan de heller ikke lide ordet “forfatning” eller grundlov. - I Holland gav ordet grundlov bagslag, sagde Atzo Nicolai, Hollands europaminister. Det danske medlem af Europaparlamentet Jens-Peter Bonde, Junibevægelsen, tror, at en ændring af navnet især er af hensyn til kristendemokratiske vælgere rundt omkring i Europa. - Jeg tror godt, at danskerne kan gennemskue, hvis de præsenteres for den samme forfatningstekst, siger han. I Danmark bruges udtrykket “forfatningstraktat” mest i medierne, mens det i andre lande smager mere af “grundlov” og derfor skaber tvivl om, hvorvidt EU sætter nationale grundlove ud af kraft./ritzau/