Drab

Stor gruppe børn kendte til drab

30 unge vidste før politiet, hvem der stod bag stadionmordet, men de holdt tæt

AALBORG:Mens store politistyrker søgte efter gerningsmanden til drabet på en 48-årig mand ved Aalborg Stadion, var hans identitet allerede kendt blandt en stor gruppe børn og unge i Aalborg. Børnene kunne have hjulpet myndighederne, men de holdt tæt. Det forløb får eksperter til at betegne børnene som gadebørn, der lever i et parallelt samfund med egne normer og værdier. Det er lederen af ungepolitiet, Allan Jacobsen, der fortæller til NORDJYSKE, at en gruppe børn i timerne umiddelbart efter drabet informerede hinanden om, hvad der var sket og også om, hvem der stod bag overfaldet, en 15-årig dreng fra Aalborg, der fortsat er fængslet og drabssigtet. Og alt imens politiet efterlyste vidner og undersøgte spor i jagten på gerningsmanden, rykkede børnene tæt sammen, vendte myndighederne og samfundet ryggen, og tav med deres viden. - Vi har snakket med børnene i byen, og det står nu klart for os, at omkring 30 af dem vidste besked, siger lederen af ungdomsgruppen ved Nordjyllands Politi, Allan Jacobsen. Børnene har fået beskeden på deres mobiltelefoner og direkte fra hinanden, da de mødtes i det døgn, der forløb fra drabet skete lørdag morgen 27. oktober, til den 15-årige blev anholdt søndag aften. Allan Jacobsen betegner gruppen af børn og unge, der er fra 12-13 år op til 20, som gadebørn. - De har deres egen dagsorden, deres egne moralbegreber, der siger, at selvom det er drab, snakker vi ikke om det. Det pipper vi ikke om, som de siger, fortæller unge-betjenten, der i flere år har haft sin daglige gang rundt om i Aalborg, hvor børnene holder til. Lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid, nikker genkendende til beskrivelsen. - Børnene befinder sig i et parallelt samfund, hvor de betragter sig som opposition til det omgivende samfund. Det normale siger dem ikke noget. Vi ser det også hos grupper af ekstreme fodboldbøller, som ikke vil følge de værdier, der gælder i samfundet. Michael Hviid mener, at børnene holdt tæt med deres viden om drabet af frygt for at miste deres sociale basis. - De er loyale mod deres kammerater, fordi det, der betyder mest, er det fællesskab, de har. Mange af dem føler, at de ikke har noget at miste. Vi andre synes, de kan miste mulighederne for et godt liv, men de føler ikke, de har noget at miste. Det er skræmmende. Michael Hviid mener, samfundet står med to muligheder. - Vi kan vælge at sende dem i fængsel eller forsøge med en massiv indsats at få dem på ret køl. De skal mandsopdækkes, overvåges og fjernes fra miljøet. Det må give anledning til selvransagelse hos politi og sociale myndigheder, at den hidtidige indsats ikke har virket. 1. sektion side 3