Stor interesse for årets Dana Cup

Tilmeldingen til Dana Cup 2009 er kommet særdeles godt i gang, fortæller Dana Cup.

Selv om der først føres egentlig tilmeldingsstatistik fra 16. februar, er der ikke tvivl om, at interessen er meget stor i år. Det tyder på, at målet for årets deltagelse - 850 hold fra 45 nationer - er meget realistisk. Blandt de tilmeldte er en ny nation, nemlig Uganda. Mange eksotiske lande deltager i Dana Cup, men igen i år er der naturligvis en bred repræsentation fra de nordiske lande samt Tyskland.