Stor interesse for at bo i Falcken

Falcken i Løgstør står færdig 1. maj næste år

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto Lars Pauli

LØGSTØR:Det stærkt omdiskuterede byggeri af 18 nye lejeboliger i Løgstørs midtby - kaldet Falcken - er nu så langt, at håndværkerne torsdag kunne trakteres med røde pølser, frikadeller og kold kartoffelsalat samt en håndbajer til rejsegilde.

Det er Aars Boligforening, der opfører de 18 nye boliger på hjørnet af Rådhusgade og Jernbanegade.
Og formanden for boligforeningen, Niels Krogh Madsen, kunne ved rejsegildet tilfreds konstatere, at der er rift om boligerne, som kommer til at ligge få meter fra havnefronten i Limfjordsbyen og ganske tæt på midtbyen samt indkøbsmuligheder.
- Der er rigtig mange skrevet op, og boligforeningen er allerede nu i gang med at få de første lejekontrakter på plads, sagde Niels Krogh Madsen.
Falcken har fået navn efter den gamle Falck-station, der tidligere lå på adressen.
Alt i alt kommer byggeriet af de 18 nye boliger til at koste i omegnen af 30 mio. kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.