Stor interesse for at høre om arbejdet inden for ældreområdet

Ældreforhold 9. marts 2003 07:00

HIRTSHALS: Der var 74 deltagere, da Ældre Sagen holdt arrangementet "Hvad kan vi tilbyde?" med bl. a. Hirtshals Kommunes ældrechef, Dorit Barreth, på Havbakken i Tornby. Hun fortalte om, hvordan ældreområdet organisatorisk er opbygget, om hjemmeplejen, rengøring og personlig pleje. Deltagerne fik også en orientering om demensafsnittet på Smedegården i Bindslev, om brugerrådene på ældrecentrene, social-psykiatri samt byggeriet af det ny center på Vikingbanke. Hele ældreområdet var på en af de overheads, som Dorit Barreth viste, tegnet som en blomst med et antal blade. I blomstens midte var borgeren, forbrugeren af systemet, placeret. - Hvad ønsker I jer af systemet, spurgte ældrechefen. Hun fik et enkelt svar, som gengæld var meget rammende: - At omgås med behagelige mennesker, svarede en af mødedeltagerne. Souschef Flemming Kejser fra socialforvaltningen orienterede om pensionsreformen fra 1. januar i år, og Inga Corneliusssen fra pensionsafdelingen fortalte om ældre-checken og om nye bestemmelser vedrørende helbredstillægget. Flere deltagere udtrykte stor tilfredshed med mødets forløb.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...