Stor interesse for billetter til hurtigfærge

Hanstholm 3. januar 2007 05:00

Billetsalget forud for genåbningen af Master Ferries hurtigrute går godt HANSTHOLM: - Salgstallene ligger langt over det, vi havde forventet. Det siger direktør Svein Olaf Olsen fra Master Ferries A/S om interessen for de billetter, som rederiet allerede sidste år satte til salg til sæsonen 2007. Master Ferries genåbner hurtigruten mellem Hanstholm og Kristiansand 26. april efter den har ligget stille siden slutningen af oktober 2006. Svein Olaf Olsen fortæller, at hurtigruten nåede at fange publikums opmærksomhed fra den åbnede i april sidste og år frem til beslutningen om at indstille sejladsen for vinteren. - Besøgstallet på vores hjemmeside er højt, så kunderne ved, vi her i markedet, siger Svein Olaf Olsen. Han vil ikke sætte konkrete tal på, hvor mange billetter der allerede nu er solgt til den kommende sæson, men oplyser, at der er solgt billetter for et millionbeløb. - Det tager jeg også som udtryk for, at markedet ikke har reageret negativt på vores beslutning om at indstille ruten hen over vinteren. Der ventes på, at vi igen er i rute 26. april. @Byli.9.special.bund:Af Jens Fogh-Andersen jens.fogh.andersen@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...