Støvring

Stor interesse for demensboliger

104 bud ved licitation for 30 nye plejeboliger i Støvring Ådale.

Sådan vil placeringen af de mange nye plejeboliger i Støvring Ådale komme til at se ud.

Sådan vil placeringen af de mange nye plejeboliger i Støvring Ådale komme til at se ud.

Næsten 70 repræsentanter for en lang række forskellige håndværksvirksomheder lyttede spændt, da hver enkelt licitationsbud for 30 nye plejeboliger i Støvring Ådale blev læst op i Bavnebakkehallen i Støvring torsdag eftermiddag. For hele 104 firmaer havde aflevet deres bud for at deltage i realiseringen af det store byggeprojekt. Men uanset den store interesse for at deltage, så endte summen af de laveste bud for de ni fagentrepriser overraskende tæt på det afsatte rammebeløb på omkring 24 mio. kroner. Bygherre er Støvring Boligselskab, der forventer at kunne tage første spadestik i begyndelsen af november måned. Efter planen skal beboerne kunne flytte ind i de nye demensboliger 1. mart 2011.