Stor interesse for Evita

Publikum vil strømme til Aalborg Teater for at se Evita i maj og juni.

Publikum vil strømme til Aalborg Teater for at se Evita i maj og juni.

AALBORG:Der var lange køer både på telefonen og i Aalborg Teaters foyer, da der mandag morgen blev åbnet for forpremieresalget til musicalen EVITA. Mange gik desværre forgæves, da alle de 900 billetter blev udsolgt på halvanden time. Der er forpremierer på EVITA mandag 1. maj og tirsdag, 2. maj. Tre uger før premieren er det også ved at være småt med de regulære billetter til EVITA, da over 13.000 allerede har sikret sig deres billet. EVITA har været en succes lige siden den åbnede i London i 1978, ikke mindst på grund af de mange skønne sange som superhittet ”Don’t cry for me Argentina”. EVITA har premiere på Store Scene onsdag, 3. maj og spiller frem til tirsdag, 13. juni 2006. Der spilles mandag til fredag kl. 19.30 og lørdage kl. 16.