Frederikshavn

Stor interesse for istølt

Der er tæt på udsolgt til arrangementet 5. februar.

5. februar er der igen istølt på isstadion i Frederikshavn.

5. februar er der igen istølt på isstadion i Frederikshavn.

Det går over stok og sten for salget af billetter til arrangementet Istølt Frederikshavn. som foregår på Iscenter Nord Frederikshavn 5. februar. - Vi er tæt på udsolgt, fortæller arrangør Jan Michael Madsen. Ialt er der tilbage 188 billetter ud af 1.200 billetter. Det er en stor forøgelse i salgs hastighed i forhold til sidste vinters udgave af Istølt FREDERIKSHAVN. - Vi var i tredje uge af januar sidste gang, før vi hang røde lygter på billetlugen. Dette faktum, sammenholdt med den væsentligt større tilmelding af ryttere og heste generelt, samt den øgede deltagelse af norske og svenske heste, tegner et billede af Istølt Frederikshavn som en succesfuld niche-event i vækst. - Interessen fastslår også Iscenter Nord Frederikshavn, som en attraktiv ramme med optimal placering, i forhold til udviking af denne topkonkurrence for eliten i dansk islandsheste sport, fortsætter Jan Michael Madsen. Han forventer også en stærk udvikling i konceptet optakt til Istølt på Knivholt Hovedgaard. Arrangementet finder sted den 29. januar og er et heldags arrangement for hele familien. - Vi forventer omkring 75-100 deltagende ryttere - med hver sin hest, alt afhængig af vejret. Da arrangementet på Knivholt er en ur-premiere begivenhed, er der p.t. ikke et bud på antal besøgende uden hest, men et slag på sadeltasken kunne være 250.