Stor interesse for nye stalde til søer
Tæt på 1000 gæster til åbent hus på 6000 kvm. stort anlæg til løse søer
SULDRUP: Mandag 23. juni rykker over 400 højdrægtige søer ind i et helt nyt topmoderne staldkompleks på Nørregaard på Braulstrupvej mellem Haverslev og Suldrup.
Men inden det sker var der onsdag åbent hus på adressen, hvor gårdejer Bent Mathiasen sammen med sønnen Ole stod klar til stolt at fremvise deres nybyggeri på 6.000 kvm.
På samme tid havde leverandørerne til byggeriet og rådgivere boder med præsentation af deres kerneprodukter, hvad enten det var jordvarme, ornesæd, staldinventar, foderautomatik, ventilation, slagteriet Danish Crown eller konkret rådgivning i forbindelse med nybyggeri og svineproduktion.
Åbent hus et tilløbsstykke
Lige så snart dørene til staldanlægget midt på formiddagen blev slået op, stod interesserede nærmest i kø for at komme ind og se det topmoderne og på samme tid anderledes nybyggeri til en samlet pris på 20 mio.
- Det helt specielle ved staldanlægget er, at søerne hele tiden går løse samt at der bruges masser af halm som strøelse. På samme tid hentes der energi fra jordvarme og ved nedkøling af gyllen, blandt andet til gulvvarme hos de nyfødte grise, forklarer Josva Møller Jensen fra Landbo Nord, der som svinerådgiver har fulgt hele planlægnings- og byggeprocessen meget tæt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.