Aalborg

Stor interesse for sportsuge

INGSTRUP:På trods af det dårlige vejr først på ugen har der fortsat været stor søgning til sportsugen i Ingstrup. Tirsdagen bøde på en håndboldturnering for drenge. Her var det de blågule fra Ingstrup, der vandt. En damejuniorkamp mellem Ingstrup og Åbybro blev vundet af Åbybro med 1-0. I teltet var der sportsquiz. Quizmaster Erling Nielsen havde blandet en posefuld spørgsmål om sport, som tre hold, udvalgt mellem Ingstrups sportsveteraner, skulle gætte løs på. Holdet bestående af Ole Nørgård og Sven Aksel Svenningsen trak sig sejrrigt ud af den spændende dyst. Tirsdagens program bød endvidere på indledende runder i beachvolleyball for gadehold, børne-robinson, petanque samt straffespark. Onsdagens program bugnede med håndbold. Minipige- og pigeturneringen blev vundet af Stenum. Ingstrup besejrede Stenum i old girls håndbold, mens en kamp mellem to blandede hold endte 13-13. En 11-mands fodboldkamp for drenge mellem Saltum/Ingstrup og Ø.Brønderslev endte med sejr til Saltum/Ingstrup på 10-2. Motionsløbet fik Søren Pedersen som vinder på 5 km distancen, mens Johnni Rasmussen snuppede sejren på 10 km. Også onsdag var der indledende runder i beachvolleyballturneringen, børne-robinson, petanque og straffespark.