Stor interesse for violinist

Nørresundby 1. marts 2003 07:00

NØRRESUNDBY: Forsalget af billetter går strygende forud for Nørresundby Kirkekulturuge 2.-9. marts. Særlig stor interesse samler sig om koncerten med show-violinisten og entertaineren Kim Sjøgren i Nørresundby Kirke lørdag 8. marts. På programmet er også en fortælle-eftermiddag med Thomas Winding (fredag 7. marts), en aften om Søren Kierkegaard i form af foredrag med forfatteren og forskeren Joakim Garff og teaterforestillingen "Sneglen og englen - en teaterfortælling" (onsdag 5. marts), en formiddag med filminstruktøren Nils Malmros (tirsdag 4. marts) samt musikgudstjeneste md organist Peter Arendt fra Grenå og hans kone og datter (fredag 7. marts). Til gengæld har Nørresundby Kirkekulturuge måttet aflyse et enkelt arrangement. På grund af sygdom har astrofysikeren Jens Martin Knudsen måttet melde afbud. Han skulle have holdt foredrag mandag 3. marts.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...