Stor jævnbyrdighed i golfmatch

Øland Golfklub sluttede turneringssæsonen i lørdags med Royal Unibrew sponsormatchen.

Golf 6. oktober 2008 17:19

Der var stor jævnbyrdighed i A rækken, hvor de tre bedst placerede alle opnåede 31 point, og det blev herefter scoren på de sidste ni, seks og tre huller, der blev afgørende for placeringen. Vinder blev Bodil Larsen med Ejner Bering på andenpladsen og Palle Høgh Jensen på tredjepladsen. På fjerdepladsen kom Thorkild Jul Andersen med 29 point. I B rækken blev Tommy Arp en suveræn vinder med 39 point foran Torben Poulsen med 32 point. På de næste pladser kom Bente Sørensen med 30 point og Søren Vennike med 29 point. Bente Sørensen blev den helt store præmietager, idet hun både tog sig af længste drive og kom tættest på flaget på hul seks. Hos herrerne havde Palle Høgh Jensen længste drive. Søndag 12. oktober afvikles årets kaninmatch, hvor de golfspillere, der er spillet fri i 2008, skal dyste om titlen som årets kanin.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...