Stor julefest med Sko/Torp
Det bliver med masser af musik, når Hobro Idrætscenter til december fester
Opdateret 01. september 2014 kl. 11:16
HOBRO: ”Superligaen værdig”.
Hobro Idrætscenter tager de helt store ord i brug, når de fortæller om den julefest, det i samarbejde med Hammer Musik & Event arrangerer.
Den finder sted lørdag 6. december, hvor et bredt musikprogram og en kæmpe buffet sørger for gæsternes velbefindende.
Under spisningen underholder irske Tom Donovan, og herefter overtager forskellige bands og solister scenen. Hovednavnet er ingen ringere end Sko/Torp, som debuterede tilbage i 1990 med hittet ”On a Long Lonely Night”.
Lokale StarTurn bakker Sko/Torp op, og til at binde det hele sammen står endnu et band fra lokalområdet, Dacapoband, klar:
- Der bliver garanteret masser af fed musik fra 80’erne og 90’erne, dog krydret med de seneste hits og et toptrimmet Hobro Idrætscenter i højeste juleberedskab, lyder det lovende fra arrangøren.
Yderligere oplysninger om menu, priser mv. kan fåes på www.hammerbiler.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.