Klitmøller

Stor lussing til Vestthy

Vestthy faldt helt sammen i slutningen af kampen mod Aulum

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vestthy-målmand Mathias Eriksen (orange) leverede nogle imponerende redninger i kampen mod de blå fra Aulum, men han kunne ikke forhindre sit hold i at lide et stort nederlag. Foto: Diana Holm

KLITMØLLER:En hæderlig indsats den første time blev afløst af en pinlig afslutning på kampen. Vestthy slog op i banen og endte med at tabe kampen til stærke Aulum med tenniscifrene 6-1.

- Jeg vil skynde mig at sige, at vi tabte til et bedre hold. De er virkelig dygtige boldspillere, når de får lov til at spille, siger Vestthy-træner Thorbjørn Larsen, der ikke var helt tilfreds med indsatsen mod Aulums boldspil.

- Vi gjorde dem bedre, fordi vi ikke var gode nok til at få det lukket ned. Kæderne stod for langt fra hinanden og blev for lange og brede. Vi gav dem alle fordelene, siger Vestthy-træneren.

Et boost inden pausen

Det lugtede ellers ikke af øretæve i kampens første 45 minutter. Stjernen Kristoffer Strangholt gav også Vestthy gunstige muligheder for et godt resultat med en scoring, men Aulum bragte balance i regnskabet kort inden pausen.

Det blev 2-1 til Aulum på et straffespark, og så havde kampens momentum for alvor taget en blå trøje på igen. Filmen knækkede for alvor hos Vestthy ved 4-1, og så blev det også både 5-1 og 6-1 på de næste 10 minutter.

- Det var alt for stort et nederlag. Så meget bedre end os er de sgu ikke. Vi er pressede, når vi ligger, som vi gør i tabellen, og det kræver stor moral at blive ved. Det har vi normalt, men i dag var op ad bakke, siger en skuffet Vestthy-træner.