Stor medaljehøst til SEIF

#Intro SEIF flot repræsenteret ved de nordjyske mesterskaber i badminton i Aabybro. STRANDBY/ELLING: 2 førstepladser og 9 trediepladser til SEIFs badmintonafdeling - det blev resultatet af weekendens nordjyske mesterskaber i Aabybro. Flotteste resultat stod Mathilde Andersen for i U-11 B-rækken. Her gjorde hun nemlig rent bord og tog førstepladsen i damesingle og damedouble. Og resultatet blev bestemt ikke dårligere af, at det kun var anden gang, hun spillede sammen med sin makker, Louise Hansen fra GUG. Mathilde rykker med det flotte resultat op i U-11 A-rækken. I U-13 B-rækken kæmpede Cecilie Vangsted sig til en 3. plads i damesingle, og rykker dermed op i A-rækken. Cecilie sikrede sig også en 3. plads sammen med Jonas Flagstad i mixed double. I U-13 C noterede Anders Holm Nielsen og Thomas Ejlerskov sig for en 3. plads i herre double, ligesom de pænt deltes om 3. pladsen i herresingle. Med det resultat rykker de begge op i U-13 B. Mette Axelsen og Kasper Dalgaard nåede i U-15-A-rækken op på en 3. plads i mixed double. Alt i alt et rigtigt flot resultat - og alligevel ærgrer Lene Axelsen fra SEIFs badminton-afdeling sig lidt. I U-11 A-rækken råder SEIF nemlig over Nordjyllands bedste spillere - men alligevel blev der ikke afviklet dame-kampe, da der kun var tre tilmeldte. Reglerne siger, at der skal være fire tilmeldte i en række. "Det er lidt ærgeligt for pigerne, der gerne ville have prøvet kræfter med hinanden og have afgjort, hvem der er stærkest lige nu. Og så er det jo lidt flot også at få den officielle titel af nordjysk mester med", siger Lene Axelsen, der dog alligevel kan se frem til julen med den viden, at SEIF er blandt de stærkeste i landsdelen. Bjørn