Stor norsk nedtur

@Resul.l:Slovenien - Norge 33-29 (14-13) @Resul.ll:Håndbold, mænd, EM, mellemrunde STAVANGER: Mens den danske formkurve er gået støt opad ved EM, har nordmændene oplevet den modsatte udvikling. Tirsdagens uafgjorte kamp mod Polen gav panderynker hos værtsnationen, og i aftes kom den store nedtur i Stavanger, hvor Slovenien overraskende tog stikket hjem med AaB-stregen Goran Kozomara på banen i cirka halvdelen af kampen. At dømme efter de to seneste kampe har Norge ikke klasse til at opfylde forhåbningerne om medalje, men holdet kan dog stadig nå semifinalen ved at vinde den afsluttende mellemrundekamp i aften mod Kroatien. Forinden spiller Danmark mod Slovenien i et opgør, hvor uafgjort vil være nok for Ulrik Wilbeks tropper til at avancere til lørdagens semifinaler i Lillehammer, uanset resultatet i Kroatien-Norge. Inden sidste akt i mellemrunden fører Danmark gruppen med seks point. Kroatien har ligeledes seks, Norge fem, Slovenien fire, Polen tre og Montenegro nul. abel