Stor og ægte poesi

DIGTE Ursula Andkjær Olsen: “Skønheden hænger på træerne” # # # # ¤ ¤ Allerede i bogens første digt markerer Ursula Andkjær Olsen et par af sin lange digtcyklusses temaer: frigørelsen fra fortiden og vejen ad hvilken mod fremtiden og selvet: Når man en gang har forladt sit udspring løber man mod havet I lange digtforløb, skrevet i en knækprosaagtig stil og fyldt med hjemmelavede bonmots, vender hun sig mod en række eksistentielle spørgsmål, først og fremmest at få et meningsfuldt liv her og nu: Det er ikke evigheden der egentlig volder problemer. Det er selve turen Hun føler sig vildledt, når hun bevæger sig mod nye stadier. Alt er blændværk, intet giver mening. Hun forsøger at finde sig selv i samfundsrelaterede sammenhænge, men ender i ensomheden som den eneste mulighed: “Oplevelsessamfundet når mig ikke længere end til sokkeholderne”. Hun erkender, at fejltrin og forkerte valg er en del af hendes jeg - at hun må vedgå sig det, hun engang har svigtet. Det er en del af vejen frem mod den eksistentielle frihed, som hun søger: “Friheden er at besinde sig på sit vilkår”. Hun lærer at give sig hen, at leve i overensstemmelse med sin natur og naturen og modtage: “Det er en anden form for envejskommunikation.”. Og hun oplever at være et med naturen, som er ufølsom og ligeglad med hende, men på et tidspunkt henvender hun sig til et du, til naturen, til græsset. Men samlingen har også en politisk side med et godt gammeldags opgør med den fæle kapitalisme, der ikke er demokratisk, fordi de taler henover hovederne på folket, og som begrænser friheden. Det er en lang og lidt omstændelig digtsamling om en udvikling og en bevægelse bort fra udspringet, men ind imellem glimter det af stor poesi og ægte indignation over de eksistentielle vilkår - og de politiske. Jens Hennebergkultur@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: [ Ursula Andkjær Olsen: “Skønheden hænger på træerne” 192 sider, 199 kr. Gyldendal