Stor omvæltning at komme i gymnasiet

17-årige Christina Lanng efterlyser mere repsekt for lærerne i folkeskolen

Skolevæsen 12. december 2004 05:00
I folkeskolen stod den på lektier et par timer om ugen. I gymnasiet hedder det lektier tre-fire timer....om dagen. For 17-årige Christina Lanng var springet fra niende klasse på Skansevejens Skole til 1. x på Nørresundby Gymnasium sidste år en voldsom omvæltning. - Jeg havde på forhånd fået at vide, at det ville blive en stor omvæltning. Alligevel overraskede det mig lidt, at springet var stort, fortæller hun. Tidligere havde Christina tid til at spille håndbold i Aalborg KFUM og træne fire gange om ugen. Nu er der kun tid til to gange ugentlig træning i den lokale klub, HK Olympia. For Christina var den største omvæltning - udover mange flere lektier - at alle i gymnasieklassen tager undervisningen seriøst og lytter opmærksomt til, hvad læreren siger. - I folkeskolen var det som om, det var lærerens ansvar, at vi lærte noget. Men her på gymnasiet er det i langt højere grad den enkelte elev som har ansvar for, at han eller hun lærer noget. Set i bakspejlet er det gået op for Christina, at alt for mange af kammeraterne i folkeskolen havde for lidt respekt for læreren og den undervisning, der foregik. - Mange havde den holdning, at vi gik i skole, fordi vi skulle og ikke for at lære noget. Når undervisningen blev ødelagt af alt for meget uro i klassen, var det først og fremmest elevernes og forældrenes skyld. Det handler om den opdragelse, børn har med hjemmefra. De mest kaotiske timer var som regel lige over middag, når stort set ingen i klassen gad høre efter, hvad læreren sagde. I den slags situationer foreslog læreren somme tider i desperation, at de lavede gruppearbejde. Så gik det for alvor op i hat og briller, såvidt Christina husker. - Det hjælper heller ikke, at en lærer råber og skriger for at få ro i klassen. Nej, eleverne har mest respekt for den lærer, som udstråler tro på sig selv, udviser oprigtig interesse for børnenes ve og vel samt forstår at gøre undervisningen interessant. Sådan en lærer lytter eleverne til. Christina ville gerne, at der havde været lidt mere konsekvens i folkeskolen, når nogle af klassekammeraterne ødelagde undervisningen for de andre. - Elever, som slåss eller truer andre, kunne godt sendes hjem i en uge, mener hun. Den 17-årige gymnasieelev husker, at der generelt var mest respekt for de lærere, som klassen havde haft, siden hun og de andre elever var helt små. - I det hele taget tror jeg i høj grad det handler om at skabe respekten, straks børn starter i skolen. For Christina er det vigtigt, at respekten er gensidig. At læreren sørger for at spørge eleverne om deres mening. Hun vil også gerne have en evaluering af den undervisning, klassen har været igennem. Christina ville ikke have noget imod, hvis hun var blevet testet nogle gange i folkeskolen. Blot der blev fulgt op bagefter. - Måske ville alle få mere ud af undervisningen, hvis vi tilmed var blevet niveaudelt. Men samtidig vil jeg ikke bryde mig om, at nogen skal gøres til tabere. Det gælder vel om at finde en gylden middelvej. I de sidste tre år på Skansevejens Skole var Christina både på kanotur, til svæveflyvning og med i en idrætsuge. Alt sammen noget, der gik ud over den faglige undervisning i klasselokalet. Alligevel ville hun nødigt have undværet disse oplevelser, fordi det rystede klassen bedre sammen. - Måske fik vi ikke så meget paratviden i folkeskolen, som vi burde. Men trods det synes jeg, at jeg fik et fundament, som jeg kan bygge på i min videre uddannelse.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...