Stor omvej med skolebussen

Skolebørn i omegnen er Vrå skal nu tilbringe dobbelt så lang tid i skolebussen i forhold tidligere. Selvom de kun bor nogle få kilometer fra skolen, tager det op til 50 minutter at komme i skole med bussen.

Skolevæsen 23. august 2007 00:26

- Det kan ikke være rigtigt at de skal køre i bussen i næsten en time. Det er en helt urimelig serviceforringelse, siger Britta Larsen, der er mor til seks-årige Mads, der lige er startet i børnehaveklasse. Forklaringen er, at kommunen har slået to ruter sammen til én. Dermed bliver turen til skolen væsentlig længere for mange af børnene. - Prikken over i’et er, at de børn, der står først på om morgenen, også kommer sidst af om eftermiddagen, siger Britta Larsen. Landmand Jacob Christensen på Ådalen, der har en dreng i første klasse, sammenligner forholdene med sit eget erhverv. - Der er klare regler for køretiden med dyr. Men det er åbenbart ikke tilfældet for skolebørn! De var forkælet Formanden for kommunens børne og undervisningsudvalg, Ole Albæk (UP) siger, at de ændrede busruter er et led i harmoniseringen af serviceniveauet. - Der har tidligere være nogle særordninger i Vrå, som der ikke længere er råd til. Det er uundgåeligt at nogle vil føle, at forholdene er blevet dårligere, siger Ole Albæk. Han forventer at skolebuskørslen i hele kommunen får et løft, når alle ruterne næste sommer sendes i udbud.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...