Stor opbakning til Afghanistans regering på konference

Danmark giver 495 millioner kroner frem til 2006

BERLIN:Den afghanske præsident, Hamid Karzai, kunne onsdag glæde sig over, at det internationale samfund fortsat vil hjælpe Afghanistan med at komme på fode oven på 23 års borgerkrig. Ved åbningen af den tredje tyske Afghanistan-konference takkede en bevæget Karzai de op mod 700 tilstedeværende politikere og diplomater fra 56 lande i Berlin for deres hjælp til genopbygningen af et demokratisk Afghanistan. - Vores partnerskab har givet Afghanistan et håb om at stå på egne ben, et håb om selv at sørge for sin sikkerhed, et håb om at have et stabilt demokrati, sagde Hamid Karzai. Og blandt andre den tyske forbundskansler Gerhard Schröder, USA's udenrigsminister Colin Powell, og FN's udsending Lakhdar Brahimi forsikrede Karzai om, at det internationale engagement fortsætter for at hjælpe Afghanistan med at bekæmpe narkoproduktionen og sikkerhedstruslerne i landet og afholde det første frie parlaments- og præsidentvalg til efteråret. Konferencen i den tyske hovedstad skal frem til torsdag prøve at sætte skub i både den politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske udvikling i landet. Chefen for FN's Udviklingsprogram UNDP, Mark Malloch Brown, vurderede onsdag aften, at der vil blive givet tilsagn om to års økonomisk støtte på i alt otte milliarder dollar (48,43 mia. kr.) i løbet af konferencen. Således meddete Powell onsdag, at USA fordobler sit bidrag til to milliarder dollar (12,1 mia. kr.), fordi "USA har tillid til Afghanistans regering og folket", og også Tyskland, Japan, Storbritannien og Den Asiatiske Investeringsbank havde tegnebogen fremme på konferencen. Den afghanske regering vurderer, at der er behov for 27,5 milliarder dollar (166,45 mia. kr.) de kommende syv år for at genopbygge blandt andet skolesystemet, infrastrukturen og hæve levestandarden i landet efter borgerkrigen og den fundamentalistiske taliban-milits' styre. Og UNDP-chefen var onsdag optimistisk: - Hvis Afghanistan fortsætter med at bruge pengene fornuftigt, vil de kunne være sikre på at få yderligere penge på vejen fremad, sagde Mark Mallow Brown til nyhedsbureauet AFP. Ifølge Malloch Brown har FN foreløbig skrabet omkring halvdelen af de 135 millioner dollar (817 mio. kr.), som verdensorganisationen anser som nødvendige for at sikre vælgerregistreringen og fair valg til september. Danmark gav onsdag tilsagn om at øremærke 10 millioner kroner til valget, som ifølge den danske repræsentant på konferencen, ambassadør Carsten Staur, bliver næste afgørende skridt for den politiske udvikling i landet. - Der er meget vigtigt, at regeringen her på konferencen ikke kun får penge, men også oplever den internationale solidaritet. Det er ikke nogen formel donorkonference, men det her handler også om at støtte den afghanske nations opbygning, sagde Staur, der chef for Danmarks relationer til udviklingslandene. Danmark giver frem til 2006 495 millioner kroner i genopbygningsbistand til Afghanistan, hvor der udstationeret omkring 90 danske soldater. Onsdag lagde forsvarsministeriet yderligere 10 millioner kroner i puljen, som skal bruges til etableringen af en selvstændig hær. Et af problemerne i Afghanistan er nemlig, at Karzais regering i dag med hjælp fra den internationale ISAF-styrke på omkring 6000 soldater kun har kontrol med hovedstaden Kabul, mens resten af landet styres af forskellige lokale militser. - Donationen er et vigtigt bidrag til stabilisering og normalisering af forholdene i Afghanistan. Det er vigtigt, at afghanerne selv bliver i stand til at varetage sikkerhedsmæssige opgaver for herved på længere sigt ikke at skulle være afhængig af udenlandsk militær tilstedeværelse, erklærede forsvarsminister Svend Aage Jensby (V). Præsident Karzai vurderede i sin åbningstale på konferencen, at der vil gå mellem syv og 10 år, inden Afghanistan med udenlandsk hjælp kan stå på egne ben. - Vi har i Afghanistan et enormt ønske om at opnå succes, så vi kan bevise, at vi ikke er en byrde for jer, sagde Hamid Karzai, der særligt takkede FN's tidligere Afghanistan-udsending, Lakhdar Brahimi, og Tyskland, som onsdag for tredje gang var vært ved en Afghanistan-konference. Den første Afghanistan-konference blev afholdt nær Bonn i december 2001, kort tid efter at en amerikanskledet militærstyrke tvang taliban fra magten. Og Karzai fremhævede de fremskridt, der er opnået siden da. Han henviste til, at der er blevet vedtaget en demokratisk forfatning, at kvinderne, der blev undertrykt under taliban, er begyndt at deltage i det politiske, økonomiske og sociale liv igen, samt at tre millioner afghanske flygtninge er vendt hjem. - Vi har opnået dette med international hjælp, og I har været med os hele vejen, sagde den afghanske præsident. Men Karzai fremhævede også, at Afghanistan stadig står over for mange udfordringer og problemer. Ligesom flere andre konferencedeltagere pegede han på, at den omfattende afghanske opiumproduktion kun kan bekæmpes med massiv international hjælp. - Narkoproduktionen undergraver den afganske stats eksistens, sagde præsidenten og fortalte, hvordan han havde mødt en landmand, som ødelagde sine afgrøder for i stedet at dyrke narkoafgrøder på sin mark. - Problemet er alt for stort til, at vi kan klare det alene. Ingen vil af egen fri vilje dyrke narkoafgrøder, men folk skal have andre muligheder, og det har vi brug for international støtte til. For hvis det går Afghanistan godt, går det også resten af regionen godt, sagde Karzai på konferencen i det topsikrede Intercontinental Hotel. FN's kontor for narko- og kriminalitetsbekæmpelse UNODOC opfordrede onsdag konferencen til at optrappe det militære og civile engagement i narkobekæmpelsen. Men blandt andre Tyskland, der har udstationeret over 2000 soldater i Afghanistan, har hidtil af sikkerhedshensyn nægtet at deltage i kampen mod narkoproduktionen. Den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, fremhævede i sin velkomst med en indirekte henvisning til USA's kurs i Irak, at den positive udvikling i Afghanistan er et eksempel på, hvor meget der kan opnås, hvis det internationale samfund samler sine kræfter. Han sagde, at der hersker høje forventninger til konferencen og tilføjede, at det ikke kun er befolkningen i Afghanistan, men alle, der har verdens sikkerhed og udvikling på hjerte, som håber på resultater. - For enhver succes, som vi i Afghanistan opnår på vejen til mere fred og sikkerhed, er ikke kun et fremskridt for menneskerne i selve landet. Enhver succes er også et fremskridt for os allesammen, fastslog den tyske regeringschef. Schröder fremhævede behovet for hurtigst muligt at afholde frie valg i Afghanistan, men bakkede samtidig op om Karzais beslutning om at udskyde valget til september. Præsidenten udskød i weekenden den oprindelige valgdato i juni på grund af problemer med sikkerheden og registreringen af vælgere. Ligesom den afghanske præsident takkede Schröder FN's nyligt afgåede særlige udsending Brahimi for sit store bidrag til Afghanistans genopbygning. Den tidligere algeriske udenrigsminister, der i dag varetager en tilsvarende opgave i Irak, overbragte på konferencen en hilsen fra FN's generalsekretær, Kofi Annan, som var optaget af Cyper-forhandlingerne i Schweiz. Brahimi sagde, at sikkerheden er altafgørende for Afghanistans fremtid og den vigtigste opgave for det internationale samfund lige nu. - Det er vigtigt at vise den afghanske befolkning, at den ikke står alene, sagde Lakhdar Brahimi. Ifølge Brahimi er Afghanistan nået til en skillevej, hvor afvæbningen af militser rundt om i landet hører til en af de vigtigste opgaver for at sikre demokratiet og menneskerettighederne. FN's tidligere flygtningehøjkommissær Sadako Ogata, der nu står i spidsen for Japans internationale samarbejdsagentur, sagde i sit indlæg, at over 5500 tidligere kombattanter frem til februar i år er blevet afvæbnet, men at det langtfra er tilstrækkeligt. - Vi vil gerne optrappe vores bestræbelser, men vi har behov for mere samarbejde fra de afghanske parter, særligt de forskellige klanledere, sagde hun, men fremhævede også, at den politiske udvikling i Afghanistan kan være et forbillede for statsdannelsen i mange andre lande, der i en efterkrigstid står over for lignende udfordringer. /ritzau/