Stor opbakning til bundgyser

Meget tyder på, at AaB Ishockey får massiv opbakning til bundgyset mod Esbjerg i Gigantium Isarena tirsdag aften.

Kasper Degn fortsætter i aalborgensisk ishockey. Foto: Lars Pauli.

Kasper Degn fortsætter i aalborgensisk ishockey. Foto: Lars Pauli.

Til klubbens seneste hjemmekampe har tilskuertallet kun i forbindelse med lokalslaget mod Frederikshavn White Hawks været over 1000. Det tal skulle meget gerne blive rundet i aften. Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen og advokatfirmaet Henrik Christensen & partnere har nemlig købt kampen og delt næsten 3000 billetter ud. AaB ligger inden mødet med Esbjerg på næstsidstepladsen. Vestjyderne er tredjesidst.