Stor opbakning til konflikt

Der hersker en fælles kampånd mellem beboere, pårørende og personale på Tygelsgades Centret

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

flere hænder er det, som strejken bør handle om, hvis det står til Inga Pedersen. Og det skal der kæmpes for. Men hun forstår ikke, hvorfor FOAs medlemmer vil have mere i løn.

Ældre, personale og pårørende over hele landet vågnede i går op til en noget anderledes hverdag, da konflikten på sundhedsområdet brød ud. På Tygelsgades Centret i Brønderslev betød det, at bemandingen var skåret ned til det halve og al hjælp til rengøring, tøjvask, affaldshåndtering og andre praktiske opgaver er blevet suspenderet. Men humøret var nu ret højt på Tygelsgades Centret, da NORDJYSKE besøge plejehjemmet. Der herskede en afslappet stemning og en fælles kampånd mellem personale, ældre og pårørende. Og der var også enkelte pårørende, der trådte til. En af dem er Lis Funder, der brugte det meste af dagen på plejecentret for at hjælpe sin 90-årige mor, Mie Madsen, der sidder i kørestol og er meget plejekrævende. En af de første opgaver for Lis Funder var, at smide en blepose ud. - Personalet må ikke smide posen med bleer i skakten, så den lå ude på badeværelset og lugtede. Det er så en af de ting, jeg gør, fortæller Lis Funder, uden at der er snerten af brok. - Jeg har det fint med at gøre det, og der er ingen sure miner overfor personalet. For min skyld må de gerne få det dobbelte i løn, for de gør et godt stykke arbejde, siger hun. Beboerne på Tygelsgades Centret må acceptere, at der er en række opgaver, som de ikke kan få udført. Men indtil videre har konflikten ikke ramt beboerne særlig hårdt. - Det er gået godt indtil nu. Personalet prøver at gøre det så godt, som de kan. Og jeg har faktisk ikke kunne mærke, at der er konflikt, siger Inga Pedersen, der har boet på Tygelsgades Centret i to år. Hun bakker også op om strejken - det vil sige en del af den. For Inga Pedersen har svært ved at forstå, at der er behov for mere i løn. - Jeg kan ikke forstå, at de skal have mere i løn. Hvad skal de bruge alle de penge til? Men jeg kan godt forstå, at de vil have flere hænder. Det trænger de virkelig til, siger Inga Pedersen.