Gymnasiale uddannelser

Stor oplevelse i sigte

Gymnasium sender for første gang klasse på studietur til USA

Maj Rønne, Sara Kornum, Andrea Majlund og Julie Andersen går i 2.c på Brønderslev Gymnasium. Klassen har som den første fået mulighed for at komme på studietur til USA, og det er planen, at andre elever også skal få chancen. Foto: Henrik Louis
Maj Rønne, Sara Kornum, Andrea Majlund og Julie Andersen går i 2.c på Brønderslev Gymnasium. Klassen har som den første fået mulighed for at komme på studietur til USA, og det er planen, at andre elever også skal få chancen. Foto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV: 25 elever fra 2.c på Brønderslev Gymnasium er netop - afrejsetid var søndag nat - sammen med to lærere rejst af sted mod Washington, hvor de skal være de første fire dage, inden de rejser videre til North Carolina, hvor de skal være resten af tiden.

Det bliver en noget anderledes studietur - blandt andet fordi de skal bo privat hos værtsfamilier, hvor de kan opleve miljøet på tæt hold, og hvor de også skal gå i skole på en high school, og der er heller ikke lagt op til noget som helst med alkohol, da det ikke er normen i Bibelbæltet, hvor de skal bo.

Første klasse, der skal af sted

Det er første gang, at gymnasiet har en studietur til USA. Klassens engelsklærer, Ruth Hjort Nielsen, skal med på turen, og hun ser det som en del af en udvikling, at det nu er muligt at udvide rejsemålene for eleverne.

- Det er en tendens, at verden er blevet mindre. Vi vil gerne udvide deres horisont og lære dem at gebærde sig i større sammenhænge, siger hun.

Også Per Knudsen, ser fordele i også at kunne tilbyde den oplevelse til de unge.

- Overordnet handler det om, at vi gerne vil give eleverne mulighed for at opleve den store verden i et land, hvor de også kan sproget, fortæller han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden