Stor ordre gav NEG Micon kurshop

28. september 2002 08:00

RANDERS: Vindmølleproducenten NEG Micon fik et kurshop, efter at selskabet i går offentliggjorde endnu en stor ordre til den danske vinddmølleindustri. Aktien i NEG Micon steg 8 kr. til kurs 147 i umiddelbar forlængelse af offentliggørelsen, der faldt sammen med fondsbørsens åbning. NEG Micon-ordren lød på 35 styk vindmøller til opstilling i Australien til en værdi af ca. 300 mio. kr. Samtidig meddelte koncernen, at køberen - Pacific Hydro Ltd. - har fået tilladelse til at opføre fire vindenergiprojekter på i alt 180 MW i Portland. Disse projekter kommer til at omfatte ca. 120 møller, og NEG Micon venter, at det - ved en endelig ordreafgivelse - vil medføre etablering af en produktion i Australien. rb-borsen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...