Fiskeri

Stor ordre til Karstensens

Gammel kending i Skagen bag nybygning af trawler, der skal til Nordirland.

Ny­byg­ning 410 er en 75,4 me­ter lang not- og traw­ler til Nord­ir­land. Den skal af­le­ve­res i som­me­ren 2020. Teg­ning: Kars­ten­sens Skibs­værft

Ny­byg­ning 410 er en 75,4 me­ter lang not- og traw­ler til Nord­ir­land. Den skal af­le­ve­res i som­me­ren 2020. Teg­ning: Kars­ten­sens Skibs­værft

Den nordirske skipper og reder Arnold McCulloch fra havnebyen Kilkeel på den nordirske østkyst er en gammel kending i Skagen - og på Karstensens Skibsværft. Tre af hans tidligere trawlere har alle været på værftet for enten at blive repareret eller forlænget. Første gang et af hans skibe var på værftet, var i 1987. Da han kom igen i slutningen af 2008 var det imidlertid med helt andre planer, nemlig en nybygning. - Forhandlingerne er nu endt med, at vi har kunnet skrive nybygning nummer 410 ind i ordrebogen, siger værftsdirektør Tage Rishøj. Det er en kombineret not- og trawler, Arnold McCulloch har bestilt på værftet i Skagen. Fartøjet er på mange måder et søsterskib til en anden nybygning på værftet, nemlig den nye Gitte Henning, som skal leveres til en reder i Thyborøn i december i år. Trawlerne skal være 75,4 meter lang, 15,6 meter bred og have en dybgang på 10 meter. Den forsynes en RSW-tanke på 2600 kubikmeter. Den nye trawler skal drives af en Wärtsila-motor på 6000 kilo-Watt, oplyser Tage Rishøj. Skroget til den bygges på værftet Crist i Gdansk, som også leverer skroget til den nye Gitte Henning. Dette skrog ankommer til Skagen i slutningen af maj. Trawleren til Nordirland skal være klar til aflevering midt på sommeren 2010, og den skal afløse en trawler, som Arnold McCulloch allerede har solgt og afhændet. Den gamle Voyager, som er bygget i 1997, er solgt til et færøsk rederi, som kontrolleres af den norske storskibsreder Kjell Inge Røkke. Arnold McCulloch overtog rederiet sammen med sin bror og søster efter deres far for en halv snes år siden. Siden har den "gamle" Voyager ofte landet til Fiskernes Fiskeindustri i Skagen, ligesom der er købt redskaber hos IC Trawl, det nuværende Cosmos Trawl, i Skagen.