Lokalpolitik

Stor pengekasse ?

KOMMUNEKASSE:Af NORDJYSKE fremgår det, at Aalborgs Borgmester Henning G Jensen (S) er fortørnet over at regeringen i forbindelse med kommunalreformen, har besluttet at lægge en dæmper på kommunerne m.h.t. til at bruge penge. Især har Borgmesteren kløe, fordi der er en forholdsvis stor kapital i Aalborgs kommunekasse, og det kunne jo være dejligt at sætte flere ting i gang i vores kommune. Belært af erfaringerne fra tidligere kommune sammenlægninger ved man, at der blev samtlige sognerådskasser tømt, og der var stor byggeaktivitet. Men man ved også at der blev lavet meget som var unødvendigt. Derfor har VK-regeringen, fornuftigt nok sat en bremse i, så dette ikke gentager sig. Men dermed ikke være sagt at al byggeaktivitet er sat i stå. Man har blot fra regeringens side betinget sig, at projekter der ønskes gennemført, og som ligger udenfor den aftalte anlægsramme, skal godkendes først. Det har for Aalborg kommune betydet at vi har søgt om, og fået tilladelse til, at der kan opføres boliger til udviklingshæmmede og senhjerneskadede, på den såkaldte lervaregrund på Hjørring vej i Nørre Uttrup. Et projekt til ca. 40 mio. kr. Så VK-regeringen ønsker ikke at kommunerne sættes i stå, men ønsker kun at fornuften skal råde. Såfremt at man ikke havde lavet denne regel, i forbindelse med kommune sammenlægningerne, kunne man jo have forventet, at specielt kommuner med socialdemokratiske borgmestre ville bruge hele kassebeholdningen, og dernæst beskylde regeringen for at sammenlægningerne var dyrere end forudsagt. Jeg synes at det er godt, at Aalborg nu har en sund økonomi, så har vi lidt til at stå imod med, når Nibe, Sejlflod, Hals og Aalborg lægges sammen, og vi skal til at harmonisere vores serviceydelser.