EMNER

Stor politiaktion på Aalborg Banegård

Mand med softgun anholdt ved banegården. Opdateret kl. 17.15

Efter en større politiaktion anholdt Nordjyllands Politi onsdag eftermiddag omkring klokken 16.30 en mand, der var set med en pistol på Aalborg Banegård. Umiddelbart efter anholdelsen stod det ikke klart, om der var tale om en skarpladt pistol, eller om der "bare" var tale om en legetøjspistol eller en attrap. Politiet fandt dog hurtigt ud af, at det var en softgun, som en 27-årig mand fra Nørresundby gik rundt med. Folk på banegården følte sig utrygge, for de kunne naturligvis ikke se, om der var tale om en rigtig pistol. Det kunne politiet heller ikke, så betjentene på stedet var klar til at bruge deres skydevåben, hvis situationen udviklede sig. Vagtchefen ved Nordjyllands Politi siger, at det "i disse tider en rigtig dårlig idé" at gå rundt med noget, der ligner et våben. Efter anholdelsen blev politiaktionen afblæst.