Stor politiker

Europa og især Tjekkiet har mistet en stor politiker, en stor poet og et stort menneske.

EMNER 23. december 2011 05:00

Han tog i den grad afstand fra magtmisbrug, især politisk. Men var i øvrigt en person, der som politiker optrådte som civilist. Han var modstander af både kommunisme og kapitalisme. Han blev præsident som repræsentant for en bevægelse, der var meget bred politisk. Men efter han gik af som præsident, repræsenterede han et socialt-liberalt parti, der vel nærmest kan sammenlignes med De Radikale i Danmark. Et parti, der også synes, vi skal sørge for de fattige (og ikke som efter VKO, der gjorde mange fattige), og så var han en glødende europæer og stærk tilhænger af EU. Så det er i hvert fald ikke VKO og for den sags skyld De Liberale, hans livsværdier blot lå i nærheden af. Tænk på, at Venstre, derunder Fogh og Løkke, i den grad har taget magtmisbrug i brug for at forhindre en anden i at blive statsminister i Danmark. Og en blok, som ikke længere går ind for et forenet Europa, nar man lavede grænsekontrol. Derfor var det også mærkeligt at overvære, hvad TV 2 og DR gjorde i forbindelse med så stort et menneske og politikers død. TV 2, dette medie, der i den grad er medløber for VKO, talte kun med mennesker fra den borgerlige blok. Det plejer at være normalt, at man i TV 2 og DR, der er vores alles medier, lader landets statsminister komme til orde. Jeg ved så ikke, om det var de magtmennesker, som VKO havde som spindoktorer, der hele tiden sørgede for, at Fogh eller Løkke altid skulle være i disse medier.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...