EMNER

Stor risiko for politikfejl

Grækenlands finansminister sammenligner sit land med Titanic - men hellenerne bliver næppe ladt i stikken af det europæiske fællesskab

På et møde i den forløbne uge sammenlignede den græske finansminister sit lands økonomi med Titanic. Nok ikke den mest heldige sammenligning ...

På et møde i den forløbne uge sammenlignede den græske finansminister sit lands økonomi med Titanic. Nok ikke den mest heldige sammenligning ...

En af sidste uges mest imødesete begivenhed var mødet i EcoFin (Eurozonens økonomi- og finansministre) mandag, hvor flere detaljer skulle afsløres om, hvordan EU vil hjælpe Grækenland. Det kom der ikke meget ud af, og den græske finansminister hjalp heller ikke på stemningen ved nærmest opgivende at sige, at man gør alt, hvad man kan for at ændre kursen på ”Titanic” - men, at det er svært. Den sammenligning var nok ikke den mest heldige! Rentespændet kørte efterfølgende 5-10 bp. ud. Det er klart at partnerne i EU ikke vil lade Grækenland gå statsbankerot - men det er også klart, at der ikke ligger en blankocheck og venter. På mødet blev man enige om, at Grækenland skal foretage yderligere nedskæringer for at opfylde målet for budgetunderskuddet i år og, at man om nødvendigt (?) skal fremlægge en rapport d. 16. marts om fremskridtene i forhold til at skære budgetunderskuddet med 4 pct. point. Det vil sige fra 12,7 pct. af BNP til 8,7 pct. - og i øvrigt skære budgetunderskuddet yderligere ned til 3 pct. af BNP i 2012. Det må anses at være fuldstændigt umuligt uden samtidig at køre den græske økonomi totalt i sænk ! Andre end Grækenland ... Denne problematik - blot i en lidt mere mild form end den græske – er der mange lande i den udviklede del af verden der vil stå overfor i de kommende år. Det gælder i øvrigt også Danmark. Verden blev reddet fra en nedstigning til en global depression ved hjælp af offentlige midler og skal nu finde vej tilbage til sunde balancer igen. Det er den øvelse den private sektor har været i gang med de seneste halvandet år og det er den øvelse som det offentlige står overfor de kommende 2-3 år - eller længere! IMF’s tidligere cheføkonom Kenneth Rogoff har i analyser af historiske finansielle kriser påpeget, at ud over et fald på 50-60 pct. på aktiemarkedet og 35 pct. på boligmarkedet, er noget af det der kendetegner finanskriser en privat gældsopbygning der pludselig skal betales tilbage når formuerne falder sammen som et korthus. Efterfølgende må den offentlige sektor tage over og understøtte efterspørgslen, hvilket historisk har betydet en forøgelse af den offentlige gæld på 85 pct. over en periode på 3 år. Altså næsten en fordobling af den offentlige gæld! Her står lande som Grækenland, Italien og Portugal svagt, med en gældsrate der i forvejen er over 100 pct. af BNP - men prominente lande som England og USA ligger faktiske ikke så langt fra som man kunne ønske! Vanskelig øvelse I de kommende måneder består øvelsen derfor i at vurdere, hvornår økonomierne er klar til at trække stimuleringen tilbage og dermed re-balancere de offentlige finanser (og normalisere renten)? Øvelsen bliver for det første ikke at gøre for meget, for hurtigt - men mange kritikere af det, vil samtidig påpege, at det også handler om ikke at gøre for lidt, for sent! Er man for hurtigt ude med opstramninger risikerer økonomierne at falde tilbage i recession, hvilket vil være både ekstremt omkostningsfuldt og ekstremt risikofyldt, fordi der ikke er muskler tilbage hos hverken regeringer eller centralbanker til at stå imod en ny alvorlig nedtur. På nuværende tidspunkt vurderer IMF eksempelvis, at flere af de ledende centralbanker skal holde sig tilbage fra at hæve renten i hele 2010. Dermed overlades banen til politikerne. At time og doserer tilbagetrækningen er til gengæld et godt stykke hen ad vejen mindst lige så meget en kunstart som et fag og introducerer en helt ny risiko for investorerne i 2010 - nemlig en politisk risiko. Re-balanceringen af de offentlige finanser er i den aktuelle situation en hårfin balance og risikoen for politikfejl er overhængende. Skuffende tyske tal Ingen af disse forhold bliver afgjort hverken i denne eller de nærmeste uger. Den kommende uge byder imidlertid på flere nøgletal der vil give vigtig information om den aktuelle tilstand for verdensøkonomien. Blandt de vigtige er tirsdagens Ifo barometer der måler såvel den aktuelle aktivitet som forventningerne til fremtiden. De seneste tal for den tyske økonomi har været skuffende med 0-vækst i 4. kvartal 2009 og et stort fald i industriproduktionen i januar. Vi er dog let optimistiske og forventer en (lille) yderligere fremgang i februar målingen. I relation til de omtalte skuffende væksttal byder Tyskland endvidere på detaljerede væksttal der vil vise hvad der drev økonomien - eller rettere - hvad der holdt den tilbage. Den samme type tal kommer ud af USA, hvor markedet venter på revideringen af 4. kvartals BNP tal. Lagrene trak angiveligt yderligere op i væksten i forhold til hvad der først var rapporteret - mens udenrigshandlen angiveligt trak lidt ned. Så mon ikke vi får et nogenlunde uforandret tal, hvilket trods alt ikke var så tosset endda idet amerikanerne bød på en vækst på 5,7 pct.! Huspriser og forbrugertillid Ugen er helt fyldt op med nøgletal og skulle vi nævne bare et par stykker mere skulle det være regionale industrimålinger i USA som optakt til næste uges meget vigtige ISM indeks. Hertil kommer huspriser og forbrugertillid tirsdag. I den hjemlige andedam vil der uden tvivl blive stor fokus på den danske vækst i 4. kvartal 2009. Danmark gik ud af recessionen i 3. kvartal med en vækstrate på 0,6 pct. De seneste tal for den danske beskæftigelse i netop 4. kvartal lover dog langt fra noget specielt positivt for det kvartal, idet 73.000 danskere alene i det kvartal mistede arbejdet. Dermed er den danske beskæftigelse tilbage på niveauet fra 2004 – i øvrigt det år Fogh-regeringen gennemførte "Forårspakken" for at sætte ny gang i den danske økonomi. Det gjorde den - og i bakspejlet nok lige lovlig meget - og beskæftigelsen fortsatte opad frem til 2. kvartal 2008. Siden dengang er den danske beskæftigelse faldet med 152.000 personer og altså alene 73.000 i 4. kvartal. Denne tendens ses også tydeligt i de danske produktionstal (BNP) som samlet er faldet 7 pct. fra toppen i 2. kvartal 2008 og nu er på niveau med 2005. I forhold til væksttallet der kommer ud for 4. kvartal 2009 på fredag, forventer vi en fremgang på 0,4 pct. i forhold til 3. kvartal. Væksten vil være båret af en lille fremgang i forbruget og af nettoeksporten - mens investeringerne fortsat forventes at være faldende. Samlet er der således fortsat tale om en dansk økonomi med kraftige "klumper i benzinen". Udfordring Af den grund er det derfor også et "udfordrende" tidspunkt at skulle ud og lave opstramninger i den danske økonomi og spørgsmålet er om man risikerer, at dræbe væksten, før den er kommet ordentligt i gang, hvis man strammer for kraftigt op for tidligt? Hvad der ligger forude i den retning, får vi et indblik i, når regeringen i den kommende uge fremlægger den såkaldte konvergensrapport for dansk økonomi. Altså - hvordan og hvornår har Danmark tænkt sig at overholde kravet til budgetterne ifølge EU reglerne. Vi har ikke problemer med gælden (endnu) - men statsbudgettet kræver handling fra 2011, hvis ikke vi skal få det! Samlet forventer vi, at bunden på lavkonjunkturen er passeret og, at der vil være et lille plus foran væksten de kommende kvartaler, men når gælden i husholdningen er nedbragt, er turen kommet til det offentlige - så samlet set bliver der tale om svag vækst de næste 2-3 år. En vækst som kun vil skabe få nye arbejdspladser - og først et godt stykke ind i 2011!