Gistrup

Stor ros

Da jeg synes, der er megen kritik af kræftbehandlingen i Danmark vil jeg gerne sende roser til personalet på ”min” afdeling (hvor jeg er kommet regelmæssigt igennem de sidste 3 år) nemlig Onkologisk Ambulatorium på Aalborg Sygehus Syd.

Personalet er imødekommende og hjælpsomme. De er gode til at snakke med os både omkring vores behandling og om andre ting i tilværelsen. Ligeledes er de gode til at respektere, hvis vi hellere vil læse eller slappe af. Der er en god tone og stor hjælpsomhed imellem personalet, som smitter af på os patienter. Jeg har virkelig fornemmet, at jeg er en unik person, der bliver taget hånd om på en meget personlig og samtidig professionel måde. Jeg er ikke bare et nummer i rækken! Mange tak til hele personalet for god behandling på trods af dage med megen travlhed. Jytte Brandstrup Stammen 57, 9260 Gistrup jyttebrandstrup@hotmail.com