Stor sejr til Aabybro-kvinder

AABYBRO:Aabybro HKs håndboldkvinder i jyllandsserien løb Tårs/Ugilt over ende i Aabybro Hallen. Sejren blev på 30-19. Aabybro var i front fra start. Holdet kom foran 11-6 og øgede derefter til 15-6. Ved pausen førte Aabybro 16-8. - Der var aldrig tvivl om hvem, der ville vinde. Vi førte hele kampen, siger holdleder Bente Christensen. Randi Esbensen stod en god kamp i målet og klarede bl.a. fire straffekast. Topscorer for Aabybro blev Pernille Larsen med 12 mål. Gitte Pedersen scorede seks. Med sejren bevarer Aabybro førstepladsen med to point ned til nærmeste forfølger. Allerede i aften skal holdet i kamp igen. Det er på udebane mod Nøvling.