Hjortdal

Stor sejr til Hjortdal

HJORTDAL:Med en stor sejr på 6-0 over Jetsmark er Hjortdal fortsat med i kampen om oprykning fra serie 5. - Det var først i sidste halvdel af anden halvleg, vi for alvor fik slået sejren fast. Men kampen var mere jævnbyrdig end resultatet fortæller, siger Freddy Larsen fra Hjortdal. Hjortdal førte 2-0 ved pausen på mål af Henrik Møller og Frede Overgaard. I anden halvleg tog Morten Severinsen fat. Med fire scoringer viste han, at han nu er kommet helt over sin skade. På lørdag skal Hjortdal møde Skovsgård, og her regner Freddy Larsen med, at der venter yderligere tre point.