Stor skak-succes

EMNER 14. januar 2003 07:00

JETSMARK: Skakspillerne i Jetsmark Skakklub har netop bevist, at de forstår at flytte med de brikker, de har til rådighed. Skoleholdet har netop udraderet Terndrup med 16-0 i finalen om den nordjyske kvalifikation til DM for 0- 7. klasse. Junioleder Morten Grubert fortæller, at var en enormt flot sejr, men han har også ros til spillerne fra Terndrup for overhovedet at have mod stille op. Skakklubbens hold i 2. division fik sig også en imponerende skalp, idet det lykkedes at slå topholdet fra Aalborg SF. Det var en usædvanlig sejr, da det på papiret var en overlegen modstander. Ved god opbakning og flot spil lykkedes det dog de unge skakspillere at vinde med overbevisende 6 1/2 - 1 1/2 over favoritterne. Med sejren er Jetsmark nu med i spillet om oprykning til landets bedste række. I den samlede sejr var der et par gedigne overraskelser som Christian Gruberts flotte sejr efter en skidt sæson. I det hele taget virkede Jetsmark tændte og fightede flot, og så kom storsejren i hjem efterhånden, som spillerne kunne se, hvor det bar hen, siger Morten Grubert. - Når først pointene rulle ind, bliver modstanderne også nervøse, forklarer han. Jetsmark mangler at spille mod nummer to og tre i rækken og fører med 1/2 point til Kjellerup, så spillerne ser frem til en spændende sæsonafslutning. Når Jetsmark pludseligt er med så langt fremme, skyldes det, ifølge morten Grubert, at holdet har et formidabelt sammenhold, og at de er begyndt at forberede sig til kampene med grundig analyse af modstandere og storspillere. - Vi mødes dagen før og diskuterer, hvordan partierne kan komme til at forløbe. Hvis man er mentalt forberedt på, hvordan partierne bliver, står man stærkt, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...