Stor ståhej om milliongevinst

Lars Vadmann og Jens Kristian Brander er meget betænkelige ved, at deres koner, Vibeke Skovfoged og Louise Pedersen, er begyndt at bruge af de mange millioner, som slet ikke eksisterer.

Lars Vadmann og Jens Kristian Brander er meget betænkelige ved, at deres koner, Vibeke Skovfoged og Louise Pedersen, er begyndt at bruge af de mange millioner, som slet ikke eksisterer.

ØLAND:Øland-dilettanterne gik igen rent ind hos øboerne, da de gik på scenen med Tipsklubben, en farce i tre akter af Ole Thomsen. Der findes næppe nogen større skuffelse, end når man finder ud af, at man har vundet 7,8 millioner i tips og opdager, at man ikke har fået afleveret kuponen med de 13 rigtige. Det værste er dog, at fruerne er begyndt at bruge af de mange millioner, der slet ikke eksisterer. De knap 100 tilskuere fik virkelig en flot underholdning, og de otte amatørskuespillere fik da også masser af klapsalver under den halvanden time lange forestilling. Der var fra Øland Beboerlaug en stor tak til dilettanterne og instruktør Tove Thomsen for en flot indsats. Efter forestillingen var beboerlauget vært ved Han Herreds største pålægskagemand, og derefter spillede Peter Maler op til dans.