Børnepasning

Stor ståhej på Rolighedsvej

Spejderne i Onsild knokler for at komme i hus til jul

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hygge med halvsorte smobrød i skumringen i egen skov. Det er spejderliv, når det er bedst, men ungerne glæder sig nu også til at komme lidt mere inden dørs i det nye hus.

Susanne Christensen er den krumtap, som De Grønne Pigespejdere og KFUM Spejderne, Fyrkat Gruppe, roterer om, og lige nu gælder det om at få isoleret det nye klubhus på Rolighedsvej i Onsild, få indrettet køkken og toilet og få huset gjort så færdigt som muligt, så det store julemarked for første gang kan foregå i eget hus. Så der er fart på, alle weekender bliver brugt, og med et kommunalt tilskud på 96.000 kr. ser det ud til, at det kan lykkes at få lunt tag over hovedet inden det rigtig bliver vinter. - Det er i hvert fald noget, der luner i dobbelt forstand, smiler Susanne Christensen. Spejderne købte grunden i Onsild i 2007. I begyndelsen var der kun en gammel campingvogn på grunden, siden en skurvogn, men ellers er alle aktiviteter foregået under åben himmel hele året rundt. Selv om det frie liv med byggeri med rafter og mad over bål er det, der gør et godt spejderliv, så er tag over hovedet i visse sammenhænge at foretrække. Sidste år købte spejderne en udtjent barak, der stod på hundetræningspladsen i Hobro nord, og det er den, der lige nu er ved at forvandle sig til et rigtigt klubhus. Huset kommer til at koste 565.000 kr., og når det er færdigt, får de lokale dagplejere også lov at bruge det på linje med børnehaver, SFO'en og foreninger og klubber.

Forsiden