Stor tilgang til lille mejeri

Mens landmænd i en historisk stor leverandørflugt forlader mejerigiganten Arla Foods i forventning om højere priser, har det lille Sædager Andelsmejeri i Himmerland oplevet en endnu mere dramatisk tilgang af leverandører. I hvert fald set i forhold til mejeriets størrelse.

Mejerier 4. september 2007 10:53

- Vi får syv nye andelshavere, fortæller mejeribestyrer Bjarne Kristiansen. Så er de 19. Det er en udvidelse på 60 pct. De kommer fra Arla og det er pænt store landmænd, i snit kommer de med en million kg mælk. - Det har været planlagt i lang tid og har ikke sammenhæng med det øjeblikkelige kaos på mælkemarkedet, understreger Bjarne Kristiansen. Glad er han. Det er kun halvandet år siden, mejeriet var gennem en af de største udfordringer i sin 119-årige historie: Muhammedkrisen. Mejeriet fremstiller feta til Mellemøsten. Det blev ramt af boykot samtidig med, at en verdenskonkurrence i USA præmierede den himmerlandske ost som ”verdens bedste feta”. Kunderne har savnet den, de er vendt tilbage og nu er mejeriet klar til at vokse. - Om de nye andelshavere fra egnen omkring Hvilsom og Klejtrup, siger han: - De kommer nok, fordi de har en tro på, at vi kan betale bedre pris og at de kan få lidt mere medindflydelse. LÆS MERE OM MEJERISITUATIONEN I NORDJYSKE Stiftstidende, tirsdag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...