Skolevæsen

Stor tilstrømning til Hjørring Ny 10

Skolen i Dronningensgade skal skaffe plads 50 elever ekstra og fire nye lærere

HJØRRING:Den meget debat om 10. klassetrin har ikke påvirket optaget til Hjørring Ny 10. i Dronningensgade. Snarere tværtimod. Næste skoleår må skolen finde plads til 50 elever mere, og man skal ansætte fire nye lærere spm supplement til de 9,5 lærere man nu har. Der for tiden 143 tilmeldte til næste skoleår, men viceinspektør Christina Birch Mogensen vurderer, at man runder de 150 inden skoleårets begyndelse. Skolen har derfor indkaldt forældre og kommende elever til et orienteringsmøde 14. april for at diskutere den nye situation. Den voldsomme tilstrømning betyder, at man må rykke lidt mere sammen på skolen for at få plads til det stigende antal elever. - Men da vi begyndte i sin tid var vi 186 elever, så vi kan sagtens finde undervisningsrum til de nye elever, siger Christina Birch Mogensen. Som noget nyt får Hjørring Ny 10. fordel af det frie skolevalg henover kommunegrænserne. Næste år modtager man tre elever fra Sindal Kommune og 21 fra Hirtshals Kommune. - Det bliver en fordel med flere elever og lærere. Så kan vi tilbyde flere teams til eleverne med et større udvalg af emner. Vi organiserer undervisningen meget projektorganiseret. Vi tror på, at man kan målrette undervisningen til den enkelte elev i en projektundervisning, siger Christina Birch Mogensen. Hun er stærkt kritisk overfor regeringens plan om at reservere 10.klasse til svage elever. - Alle elever kan have brug for et år til personlig udvikling og uddannelsesmæssig afklaring, siger Christina Birch Mogensen. - Vi gør meget ud af at diskutere uddannelsesvalg og jobmuligheder med den enkelte elev i løbet af hele skoleåret.