Stor tysk forsker på mønt

Det var vel omkring år 1800, at videnskab og teknik kom ud af starthullerne for rigtig at tage fart i det 20. århundrede og fortsætte næsten som dopede i vort århundrede. Det gælder overalt i den civiliserede verden, og vort lille land kan skam også bidrage ganske godt, når vi bare tænker på Niels Finsen eller Niels Bohr for ikke at tale om H.C. Ørsteds opdagelse af den elektriske strøms påvirkning af en magnet - en opfindelse der er grundlaget for næsten alle elektriske apparater. Og netop på Ørsteds tid levede den tyske forsker Justus von Liebig (1803-73). En kemiker, der fra barndommen havde arbejdet med forsøg. Der var ikke mange muligheder på den tid, men en af de få var at komme i lære på et apotek, og det gjorde han i Hippenheim. Indtil for et halvt århundrede siden fremstillede apotekerne meget af deres medicin selv, og forskning fandt også sted her. Med støtte fra storhertug Ludvig I kom han til universiteterne i Bonn og Erlangen, rejste til Paris og arbejdede, og allerede som 21-årig blev han professor i kemi i Giessen. Hans undervisning og forskning tiltrak studerende fra mange lande. I 1852 blev han professor ved universitetet i München, hvor han blev regeringens rådgiver for undervisning i naturvidenskaberne, landbrug og industri. Det var hans forskning i benzoesyrens radikaler, der fik afgørende betydning for organisk kemi og dermed for landbrug og lægevidenskab. Tyskerne har besluttet, at slå en 10 euro i sølv på mønten i Hamburg i anledning af 200-året for hans fødsel. Der er slået 2.400.000 stykker, hvor af de 350.000 er i spejlglans. Mønterne kan købes gennem danske mønthandlere.