- Stor udfordring uden fuldt hold

Aalborg Håndbold er fortsat ramt af skader før førstepladsduel

Jesper Jensen har på grund af skader ikke et helt hold til søndagens kamp mod BSV.Arkivfoto: Martin Damgård

Jesper Jensen har på grund af skader ikke et helt hold til søndagens kamp mod BSV.Arkivfoto: Martin Damgård

AALBORG:Aalborg Håndbold møder søndag aften Bjerringbro-Silkeborg (BSV) i en direkte duel om førstepladsen i slutspilspuljen.

Puljevinderen møder i semifinalen Skjern, mens toeren skal op imod KIF Kolding København.

- Det er ligegyldigt for os. Jeg vil gerne vinde, så vi kan komme med fuld selvtillid ind i semifinalerne. Men jeg tror, BSV helst vil møde Skjern, for de har haft det meget svært mod Kolding, siger cheftræner Jesper Jensen, der derfor forventer en svær opgave søndag aften.

- De kommer med fuldt tryk, så det bliver en stor udfordring at dæmme op for uden et fuldt hold, siger Jesper Jensen.

Han må blandt andet undvære Morten Slundt og Søren Westphal, mens Martin Larsen er tvivlsom. Til gengæld skulle Niclas Barud og Christian Jensen være klar igen.

- De spillere, der er småskadet, skal ikke i kamp, hvis vi kan undgå det. Det vil være åndssvagt, hvis deres skader skulle bryde op, når vi har to uger til semifinalerne, siger cheftræneren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.