Redningsvæsen

Stor udrykning

AALBORG:Meldingen lød på et voldsomt sammenstød og en person fastklemt, da Falck og politi ved spisetid i aftes blev kaldt til krydset Hobrovej Nibevej i Aalborg. Det betød udrykning med to ambulancer og en redningsvogn, men heldigvis viste det sig, at de to bilister kun var kommet lettere til skade. De blev dog begge kørt på sygehuset til lægebehandling.