Aalborg

Stor valgfrihed på Sct. Thøgersgaard

Ægteparret Kirsten og Knud Nielsen har valgt at bo på plejehjemmet i Vestervig, hvor de har mulighed for at gøre næsten, som de vil.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kirsten Nielsen klarer de fleste huslige gøremål i den lille bolig på Sct. Thøgersgaard. Og Knud har ligeledes sine opgaver - trods en lammelse på grund af blodprop har han trænet sig op til at åbne øl. Og sådan en nyder han gerne til frokosten. Foto: Peter Mørk

Forårsrullerne står og simrer i panden, og der breder sig en liflig duft i Kirsten og Knuds bolig. Hver dag tilbereder Kirsten selv frokostmåltidet til de to, da hun ligeledes får leveret varer fra den lokale købmand. Så på mange måder kunne parret ligeså godt bo i en lejlighed i byen, men Knud har brug for intensiv pleje, så derfor bor de på ældrecentret Sct. Thøgersgaard i Levebo-enheden "Prins Buris". Ægteparret har ingen børn. De stammer fra Thy, men har boet 40 år i Aalborg, før de i første omgang fik et sommerhus i Krik og dernæst flyttede til Hurup. I maj 2007 blev Knud ramt af en blodprop i hjernen, blev delvist lammet og fik brug for en plejehjemsplads, og så faldt valget på Vestervig. - Vi syntes, vi var kommet til at kende Sct. Thøgersgaard, fordi min far boede her, fortæller Kirsten. I august samme år flyttede Kirsten så også ind i lejligheden. - Her kan jeg gøre, som jeg vil, siger Kirsten. Kirsten vasker selv tøj og passer hus. Sommetider har hun ærinder i byen eller tager til banko. Hver aften spiser parret sammen med de andre ti i levebo-enheden, idet aftensmåltidet leveres fra Åbakken i Hurup. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad fredag