Stor VW-ordre til Migatronic

Hos Sitech er man godt til- fred­se med Migatronics svej­se­ro­bot­ter.

Hos Sitech er man godt til- fred­se med Migatronics svej­se­ro­bot­ter.

FJERRITSLEV:Den nordjyske svejsekoncern Migatronic har gennem sit datterselskab Migatronic Automation i Aabybro netop vundet en tocifret millionordre på svejserobotter til et af den tyske bilproducent VWs datterselskaber. Ordren får nu Migatronic til at etablere et nyt forretningsområde, der under navnet Migatronic Automotive skal være målrettet bilindustrien, oplyser Peter Roed, administrerende direktør for Migatronic og bestyrelsesformand for Migatronic Automation. Den første levering af svejsemaskiner til VW-selskabet Sitech finder sted i løbet af efteråret. - Med Migatronic Automotive kan vi få ordrer, som hele Migatronic koncernen kan drage fordel af, siger Peter Roed. Ordren til VW drejer sig både om en ombygning og en udvidelse af det anlæg, der blev leveret til VW-selskabet i 2003-2004 og om et antal nye svejserobotceller. - Ordren er en stor tillidserklæring fra VW, fastslår Peter Roed. - Vi har i den seneste tid oplevet en stigende interesse fra bilindustrien for Migatronic’s produkter, tilføjer han. Det nye forretningsområde har udgangspunkt i Migatronic Automation i Aabybro, og virksomhedens salgschef Claus Pagh er udnævnt til Business Area Manager. Claus Pagh, der har stor viden og erfaring inden for automotive området, har været ansat siden 1998.