Kenya

Storbritannien ophæver flyforbud til og fra Kenya

LONDON:Storbritanniens regering ophæver med øjeblikkelig virkning forbudet mod flyvninger til og fra Kenyas hovedstad, Nairobi, oplyser transportministeriet i dag. Ministeriet udtrykker på samme tid håb, om at et tilsvarende forbud for feriebyen Mombassas lufthavn ligeledes snart vil blive ophævet. Forbudet blev indført i midten af sidste måned på baggrund af frygt for terroraktioner. I sin meddelelse henviser det britiske transportministerium til en ”forbedring i sikkerhedssituationen”.