Storbyens synthpuls

Dúné: "Enter Metropolis"

Coverforside
Musik 1. september 2009 06:00

Med høj puls og i en stadig søgen efter at finde både sig selv og afklaret ro synger Dúnés forsanger Mattias Kolstrup både med vemod og weltschermz om, hvordan det er at forlade den på en gang provinsielle men også trygge hjemstavn for at kaste sig i storbyens favn. I forhold til Dúné's første album "We Are In There, You Are Out Here" er der blevet lagt mere vægt på synthesizer-lyden, og mange numre fremstår som overvældende popopblæste melodier, hvor guitarerne næsten drukner i metalblanke lydflader. Det er fandens ambitiøst, men også en flot lyd, der desværre også i længden bliver monoton. Sangenes ord om at forlade sine rødder, om at blive en fortabt festabe, der forsøger at finde vej og ståsted, har givetvis selvbiografiske træk. Og er som sådan sikkert ment både ærligt og velment. Det er blot lidt som om alvoren og desperationen drukner i lige vel velsmurt, poppet synthlyd. En lyd, du kan nikke genkendende til både fra store forbilleder som Depeche Mode og mindre forbilleder som Carpark North. Og det er måske det, som gør albummet lidt trættende i længden, selv om der bliver lagt flot ud i næsten Queen-agtig stil på "Time To Leave". Du mangler guitarer til at give det hele rockkant, selv om hverken energi eller vovemod er en mangelvare for bandet. Melodisk går der i længden synthgrød i den, og du kan savne bare et enkelt - nej rettere flere - nummer som ikke betjener sig af samme forudsigelige synthformel. Hørt i et stræk bliver to'eren et musikalsk portræt af moderne storbyliv - overfladisk, blank og hektisk. Og hvis det var meningen også rent musikalsk - ja, så sidder to'eren lige i skabet. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Dúné: "Enter Metropolis" Playground Music/Iceberg Records

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...