Store ændringer

i kirkeskatten

En ændring af provstigrænserne, så de stort set kommer til at følge de nye, store kommuner, betyder først og fremmest, at kirkeskatteprocenterne vil blive mere ensartede, og det vil give en bedre udligning mellem de rigere og fattigere sogne og altså mere ligelige økonomiske vilkår i Folkekirken. Konkret betyder det, at kirkeskatten i de nuværende mindre kommuner med mange små sogne og udgifter til mange, gamle kirker - kommer til at slippe billigere, mens folkekirkens medlemmer i de store byer, hvor der hidtil har været flere om at bære udgifterne, kan vente en stigning i kirkeskatteprocenten. NORDJYSKE har tidligere beregnet, hvad det kan betyde i rede penge for folkekirkemedlemmerne i det Nye Aalborgs dyreste og billigste kommune, henholdsvis Nibe med en kirkeskat på 1,23 pct. og Aalborg med 0,9 pct., hvis de kommende fire provstier fastsætter en kirkeskatteprocent på 1: Med en typisk skattepligtig indkomst på 450.000 kr. for en familie med to indkomster, vil det se sådan ud: Aalborg nu: 4050 kr. Aalborg efter: 4500 kr. Forskel: 450 kr. mere i skat. Nibe nu: 5535 kr. Nibe efter: 4500 kr. Forskel: 1035 kr. mindre i skat. Også eksempelvis folkekirkemedlemmerne i den nye Hjørring Kommune vil opleve markante ændringer. Her svinger kirkeskatteprocenten fra 1,34 pct. i Løkken-Vraa - det er den 14. højeste i landet - over Hirtshals og Sindal kommuners 1,2 pct. til Hjørring Kommunes 1.