Store bøllebank til svagt FfI-hold

Oprykkerne skuffede fælt hjemme mod Ikast, der ikke viste nåde

FfI’s Jack Moll forsøger en afslutning fra stregen, mens han presses hårdt af Ikasts Mads Møller (t.v.) og Patrick Fürstenberg (nr. 10). Foto: Kim Dahl Hansen

FfI’s Jack Moll forsøger en afslutning fra stregen, mens han presses hårdt af Ikasts Mads Møller (t.v.) og Patrick Fürstenberg (nr. 10). Foto: Kim Dahl Hansen

FfI Ikast fS 18-28 Håndbold, 1. division, mænd Af Ole Fink Mejlgaard ole.fink.mejlgaard@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:FREDERIKSHAVN: Frederikshavn fI’s oprykkere kunne med en sejr i søndagens hjemmekamp mod Ikast fS have lagt en smule luft til bundplaceringerne. I stedet uddelte gæsterne bøllebank, og FfI blev med nederlaget trukket ned under stregen, mens uldjyderne fortjent kunne sætte sæsonens første point ind på kontoen efter nederlag i de to første kampe mod topholdene GV Ejby Middelfart og Roskilde. I søndagens kamp magtede FfI kun med nød og næppe at hænge på i kampens første kvarter, før gæsterne trak gæsterne stille og roligt fra. Ikke fordi, Ikast viste skræmmende klasse. Mest fordi hjemmeholdet i den ene ende skød uhyggeligt svagt på gæsternes målmand Kristian Nøhr. Han var et rent bolværk med imponerende 22 redninger i de 60 minutter - blandt de mange gode indgreb også to parerede straffekast fra først Carsten Jensen og siden Morten Nejsum. FfI’s problemer i det offensive spil forplantede sig helt ned i fødderne på hjemmeholdets spillere. I hvert fald kom returløbet efter de mange brændte forsøg aldrig til at fungere, så René Villadsen i målet gang på gang blev “solgt”. Og når FfI-forsvaret endelig nåede på plads, så spillede Ikast sig igen og igen igennem en hullet opdækning. Efter en pauseføring på seks mål udbyggede Ikast tidligt i anden halvleg føringen til 11 mål - godt hjulpet af to udvisninger til hjemmeholdets Mats Nielsson, og så var vejen til slutsejren på ti mål ren paradekørsel. - Vi var ikke i stand til at stresse Ikast, og det skal man kunne for at slå dem, konstaterede FfI-træner Ole Andersen efter kampen. Han forstod ikke, at hans spillere gennem hele kampen gjorde det let for Ikast-keeper Kristian Nøhr ved konsekvent at skyde ham på kroppen eller nede omkring fødderne. [ Kampfakta: Stillingen ved pausen: 12-18. Stillinger undervejs: 0-1, 1-1, 1-3, 3-6, 6-7, 6-11, 10-15, 12-18, 14-25, 20-28, 21-32, 25-35, 26-37. Mål FfI: Morten Nejsum 6, Rasmus Aebeloe 6, Mikkel Sperling 3, Pavel Stachovic 3, Kim Ø. Pedersen 3, Carsten Jensen 2, Heine Engedal 2, Jack Moll 1, Thomas Rømer 1, Brian Høj 1. Topscorere for Ikast: Jeppe Vinberg 8, Nikolay Hansen 7, Patrick Fürstenberg 6. Udvisninger: FfI 3. Ikast 3. Dommere: Allan Skourup og Niels F. Thomsen. Tilskuere: 125 i Arena Nord.